Kundegave til webshop kunden
By Thomas Madsen in Kundegave,Kundeservice
Giv en kundegave til webshop kunden
Når man driver en webshop, kan det uden tvivl være en rigtig god idé, at give webshop kunden en lille gave med, når han / hun modtager sin ordre. I dagens Danmark er der rigtig mange webshops på markedet og konkurrencen er derfor kæmpe stor, så det gælder om at skille sig lidt ud fra mængden, så man kan få nogle faste kunder i sin webshop.

Tre metoder til at få tilbagevendende kunder i webshoppen!
1. Når kunden modtager sin ordre, er det en rigtig god overraskelse, hvis der ligger en lille ekstra ting i pakken. Det kan være alt fra en vareprøve, en rabatkode, en lille Haribo-pose eller noget helt andet. Det er disse kundegaver (giveaways) jeg gerne vil snakke om i dette blog-indlæg. Jeg selv har en webshop i opstartsfasen, hvor jeg har fundet den perfekt gave at sende med ud til mine kunder, synes jeg selv. Det kan du læse mere om nederst i indlægget.
2. Har du tiden, så er det en meget smart ting, at skrive en personlig og håndskrevet hilsen til din kunde og / eller pakke produktet flot og sikkert ind. Det får kunden til at føle sig lidt speciel og det er en ting der vil blive husket og kan blive talt om, i blandt kundens venner, bekendte og arbejdskollegaer.
3. Hav styr på returnering. Gør det klart og nemt for din kunde, hvordan han / hun kan returnere en ordre, hvis der fortrydes et køb eller pakken når defekt frem til kunden. Vedlæg eventuelt en lille guide til hvordan returnering foregår i din butik. Det giver din kunde en ekstra følelse af sikkerhed, hvis du med det samme viser at muligheden for returnering er til stede.
En god kundegave?
For en måneds tid siden kom jeg tilfældigvis ind på tanken i Vildsund og fandt nogle virkelig lækre karamel-barer. De udstråler kvalitet og så smager de bare perfekt. Jeg havde ikke set dem før og har heller ikke fundet dem i nogle butikker i nærheden af Viborg siden. Da jeg så kom forbi tanken igen i sidste uge, blev jeg jo nødt til at købe lidt flere karamel-barer med hjem.

I den forløbne måned har jeg gået rundt og brainstormet på hvad man ellers kunne sende med i pakkerne fra sin webshop, som kunden vil blive glad for. For mit vedkommende har jeg vist truffet et valg. Når min webshop starter op, så skal mine kunde have en karamel-bar fra Walker’s Nonsuch. Barrerne findes i tre varianter; Karamel, Karamel med nødder & Lakridskaramel. De vejer 50 gram og indeholder 224 Kcal per bar.

Hvad indkøbsprisen er hos leverandøren har jeg endnu ikke fundet ud af, men på tanken kostede én bar kun kr. 8,95 – så det bliver vel næppe dyrere…

Hvad siger du?
To ting vil jeg gerne vide fra dig, hvis du selv driver en webshop, og har lyst til at dele dine erfaringer.
1. Hvad ligger du i pakken til dine kunder?
2. Hvor mange penge bruger du per kundegave?
Smid en kommentar herunder..
/e-madsen
Mmmmmmm… Den smagte godt, igen… ツ


Leave a Comment